Kære brødre og søstre

Jeg hilser jer i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi vidunderlige Navn.

Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.”

Johannes 14:23.

Jeg priser Gud, mit hjerte er overvældet af glædestårer over at kunne dele nogle korte nyheder med jer, om vores familie og tjeneste her i Indien for at prise Gud sammen. Fra d. 1. til 10. februar 2018 havde jeg den vidunderlig glæde at tilbringe 10 dage med faste og bøn, selvom det var lidt svært, da vi havde mange ansvarsområder før og efter den årlig konference. Her deler jeg bare en meget kort rapport, selv om der er så meget information.

Besøg fra Danmark
Vi er glade og priser Gud, for at kunne fortælle jer om, at broder Gert Svendsen og et team på 10 personer fra Agape Indien Danmark besøgte vores arbejde i Indien i februar måned. De har også besøgt vores Kyllingefarmsprojekt samt andre projekter og børnehjem. Vi vil oprigtigt takke for jeres bønner og støtte til projektet med Kyllingefarmen.

Om den årlige konference og graduering af bibelskoleelever
Vi havde en vidunderlig årlig konference der varede i 3 dage fra 7. til 9. februar 2018. Mere end 10.000 mennesker deltog i konferencen. Folk tilbragte 3 dage og nætter i telt, og oplevede Guds kraft og blev inspireret af Guds ord. Manges liv ændrede sig og blev forvandlet, da de vendte tilbage til deres landsbyer og byer.

Mange unge dedikerede deres liv til Herren som missionærer, og for at leve deres liv helt for Jesus. Mange mennesker vidnede om, hvordan Herren ændrede deres liv og blev lettet fra smerte og lidelse. Mere end 800 mennesker tog beslutning om at følge Jesus, 182 mennesker blev døbt, 120 bibelskolestuderende graduerede på konferencens sidste dag.

Under konferencen blev over 6 tons ris kogt til 3 måltider mad om dagen til alle de mennesker, der var til stede under konferencen. Alt var gratis. Et team på over 50 mennesker lavede mad over åben ild. Vi takker Gud for god mad og fællesskab. Vi havde 9 lokale prædikanter som forkyndte Guds ord, og 3 lokale lovsangere ledte os i tilbedelsen. Et team på 20 personer ledt af min mor tilbragte 3 døgn med faste og bøn.

Da vi startede konferencen, var det overskyet og det begyndte at regne. Tusindvis af mennesker, var tæt pakket under vores telt som fyldte ca. 2 tønder land. Mænd, kvinder og børn havde ikke en chance for at komme udenfor. Så råbte vi alle til Herren om at stoppe regnen, og straks blev regnen stoppet. Så havde vi dejligt og køligt vejr alle 3 dage.

Vi har oplevet en lille himmel under konferencen, og vi har set denne konference som på Jesu dage. Folk gik mange kilometer, og nogle kom på cykler og andre med trehjulede taxier. Folk fra 4 stater deltog i denne konference. Mange mennesker kom med problemer, smerter og dæmonisk åvirkning. Før konferencens slutning, var det som i Guds ord, folk blev genoprettet, lettet for smerte og lidelser og mørkets krafter. Mange mennesker vidnede om, hvordan Herren Jesus talte til dem og forandrede deres liv for evigt.

Vores troende brødre og søstre har været meget generøse og givet ofre i form af ris, grøntsager, mælk og andre ting der var nødvendige for konferencen. En fattig søster gav hele sin opsparing til Herrens arbejde, hele 63.000, indiske rupier (ca. 6.300 kr.). Hun var så glad for, at Herren ville bruge hende på denne måde.

Den 10. februar 2018, om morgenen gav vi cykler og symaskiner til 120 bibelskoleelever. Det var et meget bevægende øjeblik for mig, da jeg så 120 studerende på deres knæ, med bibelen i hænderne og græder ud til Jesus og beder, mens vi lægger hænderne på dem og velsigner dem, for at sende dem ud på missionsmarken for at forkynde evangeliet i områder hvor man aldrig har hørt Guds ord før. Ordene fra Jesus Kristus, vor Herre, genlød i vores hjerter med stort råb om missionsbefalingen, som han fortalte for 2000 år siden. Jeg havde fastet og bedt meget for behovet for cykler og symaskiner til disse nye missionærer. Hindu forretningsmænd kom til mig og sagde:

Jacob, vi vil hjælpe dig med hvad du har brug for, så kan du betale senere.”

Vi priser Gud for det.

Missionærer
Jeg beklager at fortælle jer om, at en af vores lokale missionærer, Jorige Yesubabu, på omkring 40 år døde, da hans nyrerne svigtede. Han havde kone og to børn. I de sidste 5 år har jeg personligt taget mig af ham, sørget for lægehjælp og speciel mad, men til sidst gik han hjem til Herren.
På nuværende tidspunkt har vi 1052 missionærer på missionsmarken.

Hvad angår forældreløse børn
I øjeblikket er over 600 af vores gymnasieelever ved at skrive deres årlige eksamen, derefter følger de årlige eksamener for alle børn. På grund af sæsonen er der nogle børn, der lider af skoldkopper, men vores medicinske team og sygeplejersker tager sig godt af dem.

Med hensyn til børnehjem Bygning
Vi har et børnehjem, der hedder Sambaigudem, hvor vi har 42 piger plus personale. Her har vi en lille kirke og kun få værelser med asbestplader på taget. Da kirken er religiøs, tillader regeringen ikke at køre børnehjemmet i kirkens lokaler. I 3 år havde vi bedt om at kunne købe et separat stykke jord og bygge de nødvendige faciliteter til disse børn, og også for at få plads til flere børn.

Men vi har været nødt til at give regeringen besked om at vi lukker børnehjemmet, da vi ikke har kunnet opfylde deres krav. På grund af elselskabet startede i dette område, er prisen på jord steget rigtig meget de seneste 3 år. Enten må vi lukke børnehjemmet i slutningen af april 2018, eller vi kan købe et stykke jord og give regeringen et brev med garanti for, at vi vil opbygge de nødvendige faciliteter. Her har vi nu 42 piger, og i fremtiden mulighed for flere.

Vi beder om ressourcerne til at købe 3.500 kvm. jord, som er nok til at bygge faciliteter og plads til at børnene kan lege. Efter at have søgt i lang tid fandt vi et passende stykke land tæt ved det nuværende til en pris på 34.500 euro. Dette er kun til jorden, så vi har brug for yderligere ca. 65.500 euro til bygningsfaciliteter, El, vandbrønd, hegn, CC-kameraer, sikkerhedsport, toiletter og badeværelser, spisestue, køkken, opbevaringsrum, medarbejderrum m.m. Vi har brug for ca. 100.000 euro for det samlede projekt.

På mit nylige besøg bad jeg børn og medarbejdere, om vi kunne flytte dem til et andet børnehjem, men de elsker dette sted så meget, og de beder inderligt om Guds forsyn i denne situation. Vi beder oprigtigt for Guds omsorg og vejledning i denne situation. Hvis du har nogen mulighed for at dele dette med dine venner, bedes du venligst overveje det.

Med hensyn til kyllingefarmsprojektet
Pris Gud, vores kyllingefarmsprojekt går godt. Vi arbejder løbende på at udvikle dette projekt. Vores hovedprioritet er at tilbagebetale hovedlånet på omkring 90.000 euro og derefter fortsætte med at afslutte et kyllingehus, der er under opførelse, med en kapacitet på 36.000, så dette projekt vil have en kapacitet på 2.10.000 høns. Vi er meget taknemmelige for alle kære brødre og søstre, der har bedt og hjulpet med dette projekt. Vi beder og stoler på at vi får de 90.000 euro som er resten af et privatlån vi har måtte optage. Desuden har vi brug for omkring 64.400 euro til at færdiggøre kyllingehuset, der er under opførelse, men vi udvikler gradvist dette fra den indkomst, vi får fra projektet.

Hvad angår min familie
Min datter Victoria var meget syg på tidspunktet for sin 4 årige lægeskoleeksamen på grund af kraftig stress og mangel på søvn, men ved Guds nåde skrev hun eksamener med succes.

Elizabeths sundhedstilstand er ikke så god som vi forventede efter operationen den 18. december 2017. Hun lider stadig maveproblemer og hovedpine. På trods af det, takker vi Gud for hans godhed og trofasthed.

Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.”

Johannes 13:35

 

Tak og Gud velsigne dig

Mest respektfuldt

Biskop M. Jacob

Indien

Kære venner af GTSSS og Agape Indien Danmark.

Hilsen I vor Frelser og Herre Jesu Kristi vidunderlige navn

"Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren!"

Sl. 27,14

Læs mere …

Nyhedsbrev maj 2019

 

Et forbønsemne og forespørgsel fra Indien.

I forbindelse med byen Bhadrachalam i Indien, hvor GTSSS har et kombineret plejehjem og børnehjem, er der nu blevet en mulighed for at købet et stykke jord og bygge en kirke.

Læs mere …

Årsberetning for maj 2018 til april 2019. Agape Indien Danmark’s generalforsamling 6. april 2019 

Det har været et, af Gud, helt fantastisk velsignet år for Agape Indien Danmark (AID) på flere områder.

Jacobs besøg i Danmark:

Det største har klart været Jacobs besøg i Danmark i september måned, som på flere måder medførte en fornyet interesse og styrke af arbejdet i AID, både internt i bestyrelsen og udadtil i de mange menigheder og skoler vi besøgte.

Læs mere …