Om biskop Jacob Marineni.
Jacob Marineni blev født 10. juni 1971 i en traditionel hindufamilie. Da han var 21 dage gammel, inviterede forældrene en hindupræst, der navngav barnet efter en hindugud. I den anledning brændte man et mærke i hans pande med en varm nål. Jacobs familie var så hengiven i deres dyrkelse af hinduguder, at de hver fredag plejede at tilbede 120 af dem i deres hjem ved at faste og klæde sig i hvide, våde klæder.

Jacob lå for døden
.
Som 8-årig fik Jacob leukæmi (blodcancer) og lå for døden. Hans forældre bragte ham til heksedoktor og til sidst til læger og på sygehus. Familiens penge var snart brugt op. Så rejste de til en speciallæge i delstatens hovedstad Hyderabad, men lægen rådede dem til at vende hjem igen, eftersom de ingen penge havde, og fordi barnet ville dø meget snart. Da var der nogen, der foreslog, at de skulle tage til statens hospital, som var gratis. Der lavede man så i løbet af 40 dage alle de undersøgelser på Jacob, der var mulige, hvorefter lægerne meddelte Jacobs mor, at drengen ville dø i løbet af få dage. Derfor skulle de forlade hospitalet omgående, så sygehuset kunne give Jacobs plads til et andet sygt barn, og fordi de ikke ville have at barnet døde på sygehusets område.

Familien besluttede sig for at tage tilbage til hjemlandsbyen, men de havde kun råd til at rejse den halve vej til et sted, hvor de havde slægtninge. Der ville de kunne låne penge til resten af turen. Det var næsten nat, da de ankom, men alligevel samledes alle naboer for at høre, hvad drengen fejlede. Jacobs mor fortalte dem den triste historie, og at deres søn kunne dø når som helst. ”Han er min eneste søn, og jeg har vendt mig til mange guder og besøgt mange steder, men ingen har kunnet redde ham, ingen af guderne har kunnet hjælpe.”

Jacobs mirakuløse helbredelse
.
Nær slægtningenes hjem var der kristne, der var i gang med et møde, og derfra lød det: ” Hvis ingen har kunnet hjælpe dig, så kan Jesus!” Inspireret af denne sætning gik Jacobs mor, trods modstanden fra slægtningene, til de kristnes møde, hvor der så blev bedt for Jacob. Der så ikke ud til at ske noget.

Samme nat, hvor Jacobs mor og søster allerede lå og sov, kunne Jacob ikke sove. Det var svært for ham at trække vejret. Tårerne vædede hans ansigt, og han kunne hverken tale eller fortælle sin mor, at han var ved at dø. Medens Jacob kæmpede for at få luft lukkede han sine øjne og så en mand i hvid dragt nærme sig. Først troede han, at det var hans far. Manden bad Jacob rejse sig. Jacob tog hans hånd, rejste sig og gik ved siden af ham. Manden spurgte til Jacobs navn, og Jacob fortalte ham, at hans navn var Venkateswarlu. Manden svarede: ”Nej, nej, jeg kendte dit navn allerede før du blev født.” Manden åbnede en stor bog, hvor der på sproget telugu stod navnet ”Jacob”. ”Dette er dit navn”, sagde manden. Da Jacob spurgte manden, hvad han hed, svarede denne: ”Jeg er Jesus fra Nasareth.”

Idet Jacob hørte hans navn, åbnede han sine øjne, sprang op fra sin seng og begyndte at råbe om Jesus og fortælle om sit syn til forældrene, som undrede sig over, hvad der var sket deres søn. Efter at have vågnet fra sit syn var Jacob fuldkommen helbredt og hans krop genoprettet. Dette var et mirakel fra Gud, eftersom leukæmien og et halvt års sengeleje havde fået alle hans muskler til at svinde ind.


 

Modtagelse af Kristus.

Ved midnatstid gik de for at lede efter den kristne pastor og fortælle ham alt, hvad der var sket. Da pastoren forklarede dem evangeliet, tog Jacob, hans forældre, søster og slægtning imod Kristus som deres Frelser og Herre.

Senere rejste familien tilbage til hjemlandsbyen og blev mødt med forfølgelse fra de øvrige landbyboer. De blev jaget væk, og måtte ikke engang hente vand fra landsbyens brønd. 

Kald fra Gud
Under sin opvækst følte Jacob Guds kald i sit liv. Han begyndte at studere på bibelskole og tog eksamen i teologi. Under bøn og faste forstod han, at Gud kaldte ham til de unåede stammelandsbyer. Jacob udviste stor ivrighed og hengivenhed for at vinde de fortabte sjæle. I 1991 blev han missionær i stammeområderne af den nordvestlige del af Andhra Pradesh-delstaten. Han gik hundredvis af kilometer til fods fra landsby til landsby og forkyndte evangeliet og oplevede at blive slået, truet på livet, at sove under træer, at sulte og at gå i det samme sæt tøj i et halvt år. Sin første menighed startede han med tre personer i en landsby ved navn Dunginepalli. 

Grundlæggelse af missionsorganisationen GTSSS
I 1994 grundlagde Jacob missionsorganisationen GTSSS (Gospel for Tribals Social Service Society) baseret på sin vision og byrde for at give de unåede stammelandsbyer i Indien en berøring af Jesu kærlighed gennem forkyndelse af evangeliet og gennemførelse af barmhjertighedstjeneste. Fra denne spæde begyndelse har Gud på overvældende måde velsignet pastor Jacobs arbejde. – Læs videre herom under GTSSS.

I Han sagde til dem: "Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst... " fra Lukas Evangeliet kap. 10 vers 2.