At bygge Jesus-brønde

“De hjælpeløse og fattige søger vand, men der er ikke noget, deres tunge tørrer ud af tørst. Jeg, Herren, vil svare dem, jeg, Israels Gud, svigter dem ikke.”
Esajas 41:17

Den 18. april 2001 var jeg modløs, efter at jeg havde oplevet nogle reaktioner fra folkene i stammelandsbyerne. Jeg prøvede at dele evangeliet med folk, i en af stammelandsbyerne, men de spurgte: ”Hvorfor har vi brug for endnu en ny gud, når vi har så mange ånder samt vores forfædres guder?”

Disse mennesker har mange guder, men de har ingen vand. Mænd, kvinder og børn bærer 15 til 20 liters beholdere, går til den nærmeste bæk og graver ned i sandlaget, hvor de opsamler lidt vand fra vandhullerne. Så bærer de disse tunge vandkrukker, på deres spinkle nakker, tilbage til deres hjem. Selv små børn må hjælpe med at hente vand. Dette er den eneste mulighed, for hele landsbyer, for at få vand til at drikke af, til at vaske i, til dyrene og alt andet, hvor der er brug for vand i løbet af dagen. Sommetider bruger halvdelen af familien flere timer bare på at gå efter vand.

Tilmed er det vand, som de har gået så langt efter og båret hjem med stort besvær, ofte ikke rent, men fyldt med blade, rødder, urin fra køer og vandbøfler eller gødning. På grund af det forurenede vand er der mange mennesker, der lider af hudinfektioner og mange andre slags sygdomme.

På vejen tilbage, til vores missionsstation, græd jeg og bad til Herren: ”Hvordan kan vi virkelig hjælpe disse mennesker og vise dem vores kærlighed på en praktisk måde?” Da gav Herren mig ordet: ”Jesus-brønd”. Jeg blev meget begejstret over det ord. Jeg læste så i Bibelen fra Joh. 4:13-14 og Es. 41:17. Efter at jeg havde læst disse vers, blev ordet ”Jesus-brønd” meget virkeligt for mig, og jeg kunne se hundredvis af brønde for mig, selvom jeg ikke havde en øre i min lomme til en eneste brønd.

Da jeg var kommet hjem, kunne jeg ikke vente med at indkalde mine nøglekontakter i missionen. Jeg inviterede dem til vores lille børnehjem. Jeg delte visionen om ”Jesus-brønde” med mine nøglepersoner. Jeg tog for givet, at de virkelig ville synes godt om min ide, men i stedet blev jeg mødt af en masse kritik om, at jeg, bror Jacob, altid fik nye visioner og fandt på nye planer for Guds arbejde. ”Hvem vil give dig midler til at bore bare én enkelt brønd?” spurgte de. Det er på dette tidspunkt, at de fleste ville få nok og give op. Det er så sandelig sandt, at det ikke er nemt at samarbejde med en visionær!

Tro og vision

Når et menneske bliver kaldet af Herren og får en klar vision fra ham, kan man sige, at den person er ”gravid” med visionen og tror på, at den vil blive en realitet! Han eller hun kan se opfyldelsen af visionen med Guds hjælp. Set ud fra en menneskelig synsvinkel og forståelse kan det imidlertid synes skørt og vanskeligt at tro på en eller anden vision, så længe der endnu ikke er noget konkret at se.

Det er, hvad kristen tro og vision drejer sig om. Bibelen taler meget klart om troens helte i Hebræerne kap. 11. Det kapitel er ikke kommet med ved en tilfældighed, men for at give håb til Guds folk. Tro og tillid er meget vigtigt i det kristne liv. Der har været mange troshelte, som har stolet på Gud for ting, der i menneskers øjne var umulige.

“Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.
Den er jo bevidnet om de gamle. I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord,
så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.”
Hebr. 11:1-3

I enhver fase af mit liv, siden jeg begyndte min tjeneste, har der været store prøvelser, hver gang vi startede noget nyt. Tro bliver altid prøvet, men med Guds hjælp har jeg været i stand til at klare disse prøvelser og har set Guds trofasthed. Af mig selv kan jeg intet gøre, men Jesus giver ikke en vision eller et ord, hvor han ikke samtidig stiller ressourcer til rådighed, så det kan opfyldes. Han bliver herliggjort, når vi, med vores lille tro, sætter i gang og opfylder hans planer.

Sammen med vores nøglekontakter endte vi med at mødes og bede. Lige meget om de troede på det eller ej, vidste jeg inderst inde, at Herren ville gøre det. Der er altid to ting, jeg gør, når Herren taler til mig om at starte noget. For det første tager jeg tid i bøn og faste. For det andet deler jeg min vision med hver eneste person, jeg møder. Nogle gange kritiserer mennesker mig for det, men det gør ikke noget – nogle mennesker er altid negative. På den anden side findes der også altid dem, der bakker op om visionen og får lov at se Guds herlighed.

Nogle få måneder senere havde Herren sørget for midler til én ”Jesus-brønd”. Pris Gud for det. Vi borede den i en af de mest isolerede landsbyer, hvor der var et akut behov. Efter at vi havde boret brønden, støbte vi cementgulv rundt om brønden og satte en mindeplade op ved siden af brønden med et bibelcitat på det lokale sprog.

Så sammenkaldte vi alle landsbybeboerne til brønden og forklarede, hvorfor vi havde boret denne brønd. Vi gjorde det klart for dem, at vi elskede dem så meget, at vi ønskede at give dem denne ”Jesus-brønd”, som en gave, så at alle i landsbyen kunne få rent og frisk drikkevand. Da alle mænd, kvinder og børn, fra hele landsbyen, var forsamlede rundt om brønden, rejste jeg mig op og informerede dem om, at denne brønd hed ”Jesus-brønd”. Jeg fortalte dem ikke noget andet om Jesus, kun hans navn; et navn som de aldrig havde hørt før! Alle i landsbyen var meget glade og taknemmelige for, at de, midt i deres landsby, havde fået den første ”Jesus-brønd”, som forsynede dem med rent vand.

Fra den dag af behøvede folk ikke at gå langt efter vand, da de nu havde rent vand lige midt i deres landsby. Små børn kunne komme og pumpe vand, ved håndkraft, og drikke direkte af pumpen, og folk kunne bringe deres kvæg derhen og give dem vand.

”Jesusbrøndonklen”

Et par uger senere tog mit team og jeg hen for at se, med egne øjne, hvordan brønden hjalp landsbybeboerne og for at se deres reaktion på brønden. Vi gik et par kilometer for at nå hen til landsbyen fra, hvor bussen havde sat os af. Da vi gik ind i denne stammelandsby, genkendte de små børn, der legede under træerne, vores ansigter og løb hen til deres forældre og sagde: ”Mor og far, kom og se, ”Jesusbrøndonklen” er kommet.” De vidste ikke, hvad vi hed; de vidste kun, at jeg var ”Jesusbrøndonklen”.

Du er en af de mange guder

I mellemtiden samledes alle børnene og familierne ved ”Jesus-brønden”, hvor vi stod. Mennesker kom hen til os, omfavnede os og takkede os inderligt for ”Jesus-brønden”. Nogle af kvinderne, som stod der, græd og sagde: ”Sir, siden du byggede denne brønd for os, behøver vi ikke længere at gå lange afstande for at hente vand, så vi sparer tid, vi får ikke ondt i nakken, og vi har mere tid til at tage os af vores børn og familier.” Det var de fattige kvinder i landsbyen, som græd mest og sagde: ”Sir, vi ved ikke, hvordan vi kan takke jer, og vi spekulerer på, om du er en af vores mange guder, som kom for at give os denne brønd?” De tilføjede også, at siden de var begyndt at drikke af dette vand, var de ikke blevet syge eller havde fået infektioner, og at de var meget glade.

Hvem mon denne Jesus er?

Nogle kvinder, som stadig græd og udtrykte deres taknemmelighed over, at vi havde givet dem ”Jesus-brønden”, stillede mig et meget rørende spørgsmål: ”Sir, vi har kaldt denne brønd for ”Jesus-brønd”, siden den dag du åbnede den. Vi ved ikke, hvad det betyder. Er det også en gud? Vil du fortælle os noget om denne Jesus, og hvem han er?” Den dag rejste jeg mig op og stod sammen med de mennesker og græd og åbnede mit hjerte for dem. Jeg delte mit vidnesbyrd og forklarede kort, hvem Jesus er. Til sidst begyndte mange af dem at græde og sige: ”Åh! Døde denne Jesus for os? Ingen andre er gået i døden for os, selv om vi har så mange guder. De tager bare alle vores høns, geder og får, når vi ofrer til dem.” Så spurgte de, hvad de skulle gøre for denne nye gud, Jesus. Jeg forklarede enkelt for dem, at de bare skulle bede denne Jesus om at komme ind i deres hjerter, og at han ikke ville forlange noget fra dem, men at han ønskede at leve sammen med dem nu og altid. Folk stirrede på mig og lyttede til hvert eneste ord. Til sidst spurgte jeg, hvor mange af dem der ønskede at tage imod denne Jesus i deres liv og leve sammen med ham for altid. Nogle af dem sprang op og svarede ja, og jeg ledte dem til Kristus. På den dag blev der født en helt ny menighed; den første kristne menighed, i den stammelandsby, så langt tilbage som nogen kunne huske.

Mennesker ønsker at vide, at din kærlighed ikke bare er ord, men også handlinger. Jakob, i Bibelen, taler meget tydeligt om, hvad ægte religion er.

“Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger,
han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?
Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?”
Jakob 2:14+20

Vores mission er meget enkel. Vi viser kærlighed, har omsorg for og præsenterer beretningen om Jesus til mennesker i Indien, på en enkel og praktisk måde, så at mennesker kan se og opleve, at Kristus er en virkelighed. Det er på denne måde, mange mennesker møder Jesus i dag.

Efter den beskedne start i 2001 har vi, indtil nu, boret over 1000 ”Jesus-brønde” i landsbyer og bosættelser. Hver eneste brønd, vi borer, bliver kendt som en ”Jesus-brønd”. Mange gange er der ikke nogen prædikant eller evangelist i landsbyerne, men disse brønde giver frisk og rent vand og gør, på den anden side, også Jesu navn kendt. Så vi bygger relationer til mennesker og deler beretningen om Jesus på en meget praktisk måde. Vi har også plantet lokale fællesskaber og kirker i nogle af de landsbyer, der har fået ”Jesus-brønde”.

I dag er vi kendt som ”Jesusbrøndfolket”. Hver eneste dag får vi dusinvis af ansøgninger, underskrevet af fattige landsbyfolk, som kommer til vores kontor og desperat beder os om at hjælpe dem med at få en ”Jesus-brønd”. Regeringsfolk, politiske ledere og landsbyledere giver os også mange anbefalinger om, hvilke landsbyer og bosættelser der er i akut behov for en ”Jesus-brønd” med frisk vand.

Vi takker Gud for de mange kirker, familier og enkeltpersoner, som har givet ”Jesus-brønde” til minde om nogle, de elskede og for at udbrede Guds rige. I øjeblikket er der over 300 landsbyer, der stadig venter på ”Jesus-brønde”. Hver måned udvælger vi nogle landsbyer, som har akut behov for rent vand. Det gør vi ud fra vores prioriteringsliste og alt efter, hvor mange gaver vi har modtaget til dette formål.

Hvilken velsignelse det er at hjælpe en af disse ventende landsbyer med at få en ”Jesus-brønd”, som kan forsyne dem med frisk og rent drikkevand og samtidig fortælle dem beretningen om Jesus, som er det levende vand. Der er så mange vidunderlige historier i dag om, hvordan disse brønde gør en stor forskel i de indiske samfund. Vi beder om, at vi kan få flere partnere, som vil stå sammen med os i dette ”Jesusbrøndprojekt”, så vi kan bore endnu flere ”Jesus-brønde” og således hjælpe mennesker med at få rent vand og med at finde Jesus, som det levende vand, i deres liv.

Klik herunder for at give en brønd til en landsby: